Med SKB som liniefag har jeg i mit pædagogiske projekt valgt at have fokus på sundhed, nærmere bestemt hygiejne i form af tandbørstning. Generelt har det været og er det stadig, en udfordring på stedet, at få børnene til at børste tænder regelmæssigt. Projektet beskrives, følges, evalueres, optimeres mv. via Smtte-modellen (se model nederst på siden).
Sammenhæng:
På Filippinerne er det langt fra alle der har samme forhold til hygiejne, som f.eks. i Danmark, hvor vi fra de første mælketænder, vokser op med og det bliver en tillært vane, at børste tænder regelmæssigt.
Årsagerne hertil er formentlige at Filippinerne generelt er et noget fattigere land, med langt færre midler. Derudover er der mindre oplysning på området, hvormed at de mangler viden. En sidste ting kan være at mange filippinere tænker meget kortsigtet, og dermed ikke tænker over hvilke konsekvenser manglende tandbørstning her og nu, kan få senere i livet. En kombination af ovennævnte gør at mange filippinere, især fattige, har meget dårlige tænder, hvilket børnene på Parian også bærer præg af. Flere af børnene har enkelte eller flere rådne tænder, og nogle har fået revet en eller flere tænder ud.
Mål:
Det hold af studerende der var på stedet semesteret før os, har haft et system med tandbørstning 2 gange dagligt, i deres mødetid. De har sørget for at udlevere tandpasta og børnenes tandbørster til børnene, fra en stor balje, som kun de studerende har haft adgang til. Som ”belønning” efter endt tandbørstning, fik børnene et rettetegn/blev tjekket af, ud for deres navn og billede, på et stort whiteboard i opholdsrummet.
Vi synes dog at der er lidt ulemper ved dette system: 1. børnene får kun børstet tænder når der er studerende på stedet, 2. Børnenes tandbørster bliver blandet rundt, og det sker at de forbyttes, så nogle af børnene ikke gider børste tænder – fordi deres tandbørste er blevet brugt af en anden.
Vi synes også at systemet har nogle fordele: 1. faste tidspunkter for tandbørstning, 2. aftjekning for tandbørstning når vi er på arbejde.
Vi har et ønske om at udbygge og udvikle systemet, med det mål at gøre tandbørstningen til en vane/rutine hos børnene, også når vi ikke er på arbejde. Vi ønsker at optimere på den måde at børnene selv har adgang til deres tandbørster, samt gøre det nemmere at holde styr på hvis tandbørste der er hvis.
Tiltag:
Til brug for optimering af systemet har vi købt en masse små skuffesystemer, hvor hver skuffe har plads til en tandbørste, således at børnene kan få deres egen personlige. Da ikke alle børnene kan læse, har vi valgt at lave en lille tegning ud for hvert navn, som de selv har fået lov at vælge ud fra et udvalg vi har lavet, med blandt andet en sol, blomst, bil, hjerte mv. På denne måde sikrer vi at børnene ved hvilken skuffe der er deres hver især.
Tegn/Evaluering:
Undervejs i projektet er vi stødt på flere udfordringer. Én af dem var at børnene begyndte at fjerne deres billeder fra det store whiteboard, når vi ikke var på arbejde. I stedet for at lave nye billeder af børnene, valgte vi at tegningerne fra deres skuffer, skulle gå igen på tavlen, i større udgave, for at skabe genkendelighed og kontinuitet. Dette ser ud til at fungere rigtigt fint. Det er selvfølgelig vigtigt at børnene er klar over hvilken tegning der er deres, hvilket for os har fungeret godt, ved at lade dem vælge selv.
Da børnene ikke har haft for vane selv at børste tænder, skal vi stadig sætte dem i gang med det. Nogle gange kræver det mere overtalelse end andre, og til tider er vi lidt ovre i tvang. I det store hele er mange af børnene dog selv blevet gode til at hente deres tandbørster ligeså snart vi siger det, og vi har observeret at flere selv har hentet deres tandbørster, for at børste tænder, uden at vi har bedt dem om det, hvilket for os er en stor succes.
Vi havde midt i vores praktik en periode på 2 uger, hvor vi kun kom som besøgende på Parian, idet at de på en række af filippinske uddannelser sender de studerende i praktik, hvilket bevirkede at der i de 2 uger var ca. 50 studerende dagligt på centeret, til at aktivere børnene, hvorved der ikke var så meget brug for vores hjælp.
Da vi kom tilbage i normal arbejdsrytme efter de 2 uger, kunne vi konstatere at flere af børnenes tænder bar præg af at de ikke havde børstet tænder jævnligt, samt at der i skuffesystemerne, manglede navne og tandbørster. Vi brugte derfor lidt tid på at rette systemet op, så det var opdateret med navne, tegninger og tandbørster til alle.
I den sidste del af vores praktik har systemet kørt fint, og vi har været meget opmærksomme på, med det samme at give en skuffe med tegning og tandbørste til de nye børn der ankom til stedet, således at de også føler sig som en del tandbørstningsrutinerne på stedet.
Overordnet synes vi at tandbørstningsvanerne hos børnene er forbedret, idet at flere af børnene børster tænder af egen ide, blandt andet ved at de har adgang til egen tandbørste. Dette er en lille sejr for os i projektet.
Dog er vi meget opmærksomme på at et projekt som dette kræver vedholdenhed fra os studerende, og at det hurtigt kan falde til jorden i perioder hvor der ikke er studerende til at følge op, og sætte børnene i gang. Fordi at tandbørstning er så forskellig fra kultur til kultur, er det ikke noget man kan revolutionere fra den ene dag til den anden. Det tager tid, tålmodighed og vedholdenhed, og der er stadig lang vej til at det bliver en vane for alle børnene at børste tænder regelmæssigt af egen fri vilje.
