Institutionens pædagogik, hverdag og institutionskultur
De ansatte på Parian som har med børnene at gøre i hverdagen, er de to houseparents, stedets social worker, samt dennes assistent. Social workeren har en uddannelse, der svarer til en blanding mellem pædagog og socialrådgiver i Danmark. Som houseparent, findes der en uddannelse i sundhed og husførelse, som er af mere praktisk karakter. Begge uddannelser indeholder praktikperioder, ligesom vi er bekendt med i Danmark på tilsvarende humanære uddannelser.
Social workeren er den, hvis uddannelse minder mest om vores pædagoguddannelse, samt arbejdsfunktion. Dog noget mere administrativ. Hans rolle er at ”udrede” børnene, når de kommer til centeret, hvilket foregår på den måde at han holder noget der minder om en børnesamtale med dem – svarende til børnesamtaler i kommunalt regi i Danmark. Ud fra disse samtaler, og eventuel efterfølgende samtale med barnets familie/pårørende, beslutter han om barnet skal visiteres videre til et andet, mere permanent, børnehjem/center, skal bortadopteres eller om der skal arbejdes på at barnet skal tilbage til familien. Hans job indeholder derfor også home- og schoolvisits.
Social workeren virker oprigtigt interesseret i børnene, og når han ikke sidder på sit kontor, ser vi ham tit snakke med børnene og lave aktiviteter med dem, og børnene er glade for ham. Han er god til at være anerkendende og give børnene omsorg.
Stedets houseparents virker til at have en mere praktisk funktion, i form af at få dagligdagen på stedet til at fungere. De sørger for at vække børnene om morgenen og sende dem i bad, give dem tøj (på), lave måltider, sende børnene i skole, handle ind, gøre rent, vaske tøj, evt. give medicin og lignende, samt lægge børnene i seng. Mange af de praktiske opgaver er børnene med til at udføre, som pligter.
Det hænder af og til at vi ser en houseparent lege lidt med nogle af børnene, men det er ikke hverdag, og det er ikke typisk i forhold til hverdagen på stedet. Af og til ser vi også at de klapper et af børnene på håret, eller går med nogle af børnene i hånden, selvom de generelt er af den holdning at der ikke må pylres for meget om børnene. De er ret skeptiske overfor når vi danske studerende bærer rundt på børnene, eller krammer dem, hvilket de mener, er med til at gøre børnene pylrede, trodsige og besværlige, så dette prøver vi at være meget opmærksomme på, for ikke at træde dem over tæerne.
Udover ovennævnte er der en pedel på stedet, som ofte leger med børnene og krammer dem, selvom det slet ikke er med i hans jobfunktion.
Øvrigt personale på stedet er primært vagter og kontorfolk, som kommer med forskellige baggrunde og uddannelser. Fælles for mange af de ansatte, er at de er opvokset i fattige kår – og nogle har levet på gaden. Dette gør at de i høj grad har forståelse for børnene og lægger sjælen i sit arbejde. Og som nævnt ovenfor er mange af dem rigtigt glade for børnene og viser dem omsorg på deres måde.
Stedet er i høj grad præget af regler og rutiner, og der er derved meget faste rammer for børnene. De ansatte på stedet er meget konsekvente overfor børnene, og børnene har meget respekt overfor de ansatte. Der tages ikke hensyn til den bagage/de problemer og/eller traumatiske oplevelser, børnene har med sig – alle børnene behandles lige, de har pligter og ansvar på stedet, for at fællesskabet fungerer. Jeg ser det som en ”rejs-dig-op-og-kom-videre”-pædagogik, hvor at der ikke vises omsorg som vi kender det i Danmark, men at omsorgen drages ved at gøre børnene mere selvstændige og i stand til at klare sig selv.
Derudover er der konsekvenspædagogik på stedet i form af, at der er meget konkrete regler i forhold til børnenes ophold på stedet. F.eks. ved børnene at stikker de af, får de ikke lov at komme ind igen. Derudover får børnene advarsler hvis de ødelægger stedets inventar, og sker det flere gange, kan konsekvensen være at de smides ud fra stedet. De ansatte kan dog ikke finde på at smide børnene direkte på gaden, der vil altid sørges for at de sendes hjem til noget familie, eller evt. et andet center.
Ved mindre konflikter eller brud på stedets regler, kan konsekvensen for børnene være, at de ikke får ligeså meget kød eller grøntsager til et måltid, som de andre børn, at de skal blive på deres værelse, eller at de skal blive hjemme fra en udflugt eller lignende.
Opdragelse af børnene sker delvist via rutinerne og pligterne i dagligdagen, men også i høj grad ved at børnene opdrager på hinanden. Det er i størst grad de største børn der deltager i de huslige pligter, hvorved at de små lærer af de store. Børnene er meget overladt til sig selv, hvorved de store i høj grad tager sig af de små, og skælder dem ud, hvis de laver ballade. Man kan sige at de store fungerer som storesøstre og storebrødre for de små.
I forhold til at fremme børnenes læring, laves der sjældent aktiviteter af de ansatte på stedet med dette formål (og i det hele taget). Vi ser dog af og til at stedets social worker sætter nogle ting i gang, og han opmuntrer generelt børnene meget til at klare sig godt i skolen.
På Filippinerne er størstedelen af befolkningen katolikker hvad angår den nordlige og centrale provins. I den sydlige provins er mange muslimer. I hverdagen spiller religion ikke den store rolle, dog tænker jeg at det er den der har indflydelse på at ansatte på stedet og os studerende/frivillige skal være iført tøj der dækker fra og med skuldre, til og med knæ. Derudover siges der bordbøn i forbindelse med måltider, og der lægges stor vægt på at takke, og vise taknemmelighed over for besøgende og sponsorer der kommer med gaver.
Der hvor religionen kommer mest til udtryk, er ved højtider; især ved halloween, jul og påske, som de går meget op i at fejre.
I skrivende stund er der et muslimsk søskendepar på stedet, hvilket dog ikke på nogen måde har givet anledning til splid eller gruppedannelser. Børnene er accepteret i børnegruppen, på lige fod med alle andre. Eneste forskelle er at de ikke lavet korsets tegn som de andre børn når der bedes, samt at de ikke spiser svinekød. Dog serveres der sjældent svinekød i det hele taget, da mange af børnene og de ansatte ikke bryder sig om det.
En typisk dag på centret består af at børnene vækkes omkring kl. 6.00, kommer i bad, klædes på, spiser morgenmad, skolebørn i skole kl. 7.00-14.00/16.00, børnehavebørn i børnehave kl. 8.30-11.00, frokost fra kl. 12.00, middagssøvn fra ca. 13.00-15.30, eftermiddagssnack ca. kl. 16.00, aftensmad ca. kl. 18.00 og sengetid kl. 21.00. Aktivering af børnene sker indimellem ovennævnte faste rutiner, og igangsættes primært af de studerende og frivillige, men også af og til af besøgende på centret. Derudover er børnene gode til at underholde sig selv med lege, boldspil, sang og dans.